28 August
Det tager virkelig hårdt på helbredet at proppe kufferter i fly i Københavns Lufthavn. Hver tredje bagageportør har smerter i lænden, hver fjerde ondt i skuldrene og et tilsvarende antal smerter i knæene. Det er betydeligt flere end andre ufaglærte, som også har løftearbejde.
Sådan lyder den håndfaste konklusion fra undersøgelse blandt 1.827 bagageportører, som videnskabsfolk fra Syddansk Universitet og Bispebjerg Hospital har lavet.