Den 23. juni blev der afholdt et møde mellem klub og ledelsen. Ledelsen havde ønsket at få en repræsentant med fra Dansk Industri, derfor valgte vi at have Henrik Bay 3F Kastrup og en faglig forhandler fra hovedforbundet ved vores side.
Helt naturligt handlede mødet om den uholdbare situation, der ligger i at kollegaerne inden for det sidste år har foretaget 4 overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.
Parterne var enige om at overenskomststridige arbejdsnedlæggelser ikke er vejen frem og bestemt ikke holdbart.
Der var ligeledes enighed om at parterne, havde ”gravet” sig ned i ”skyttegrave” og at det i øvrigt ikke på nogen måde fremmede et godt arbejdsklima, og på ingen måde var med til at give os en god arbejdsplads i fremtiden, med tilfredse medarbejdere og tilfredse kunder.
Herefter gav vi hinanden mulighed for at fremfører vores synspunkter og tanker om løsningen på den situation vi har sat hinanden i.
Vi mente der skal være konkret fokus og deadlines på disse emner:
- Stigende belastning
- Opnormering af deltidskollegaer
- Prisstigninger på parkering og kantine
- Frokostafvikling og kvalitet i kantine
- Tørne
Det første møde hvor vi skal snakke om ovenstående bliver den 1. juli. Vi møder op med optimisme og tro på at vi kan løse det i fællesskab og i et godt samarbejde, uden at parterne graver sig ned i skyttegrave.
Det blev ligeledes besluttet at de fremtidige forhandlinger foregår uden Dansk Industri og uden repræsentanter fra 3F hovedforbundet, idet at lokale problemstillinger, løses bedst lokalt.
Firmaets havde naturligvis også ønsker de fremførte, men vi syntes at det er mest fair, at de selv kommunikerede dem ud til kollegaerne.
Nu er det sommer og vi får forhåbentlig bedre vejr, vi opfordrer jer til, trods travlhed, at overholde alle sikkerhed bestemmelser, som firmaet foreskriver, samt bruge de hjælpemidler som er til rådighed, pas godt på dig selv og endnu vigtigere pas godt på dine arbejds kollegaer.
Vi informere løbende om fremskridt i ovenstående forhandlinger.