5 feb. 2015
“Op af bakke” skal temaet for denne artikel lyde. Vi har aldrig i vores 70 årige historie oplevet så mange “tunge” ting, udestående og utilfredshed med forskellige ting, som vi desværre oplever i øjeblikket.
Vi oplever at vi har stemt ja til en ny rammeaftale, hvor vi udstrakt grad har taget hensyn, til vores firma og til branchens situation. For kort efter at opleve at de 171 ekstra fremmøder om ugen som vi gav firmaet, blev forvaltet på en sådan måde, at vagterne og familiemønstrene, trods vores anbefalinger blev forvaltet på en måde, som der ikke er hverken hoved og hale eller fornuft i.
OK vi havde forventet en roligere hverdag og gerne med mertid/opjustering af tid til deltidskollegaerne, resultatet blev som vi kender det ! uens belastning, stess og jag, ovenikøbet ser vi nu, at det allerede nu og inden sommertrafikken, er nødvendigt med overarbejde i udpræget grad.
Firmaet opsagde som bekendt overarbejdsaftalen og hvor vi før kunne samarbejde om mertid og evt. overarbejde, kan vi nu se at firmaet forvalter overarbejdsaftalen efter industriens OK. Mertid er i vores verden, ekstra tid til deltids kollegaerne og vi tror ikke at fuldtids kollegaer bliver ved med at tage overarbejde med det fysiske pres der ligger på skulderne.
Vi oplever at byttevagts ordningen nu også fortolkes på en sådan måde at man kun kan bytte med kollegaer med ens kunde kval. som betyder at bytte mulighederne er stærkt begrænsede og hvor den store “sorteper” er deltidskollegaerne, det har vi aldrig set før!. Som det er bekendt er denne fortolknings tvist sendt til et såkaldt mæglingsmøde, hvor vi skal ” ind i byen” og forsøge at blive enige. Dette mæglingsmøde er nu blevet fastsat til den 23 feb. På Fredag er det iøvrigt den frist firmaet har accepteret, hvor byt igen er inde i webroster, det har vi en forventning om bliver overholdt.
Som om det ikke skulle være nok af ting der går op af bakke og den forkerte vej, oplevede vi kort efter det sidste kryds var sat på afstemnings sedlen for rammeaftalen, at firmaet meddelte at man forhøjede kantine og parkerings afgiften så meget at det udhulede vores beskedne lønstigning. Vi kører sammen med Teknisk og Cargo afd, en fælles uenigheds sag, der har været holdt et par møder uden der er blevet opnået enighed, hvis det fortsætter, ender denne sag også inde “i byen”. Ledelsen har meddelt at de ikke effektivere prisstigningen på kantine og parkering, før der foreligger en aftale eller et sammenbrud i forhandlingerne.