Klubben har netop modtaget denne fra SGH, de berørte vil også modtage et personligt brev i E-boks fra SGH.
Mvh Klubben
“ Kære medarbejder
Beklageligvis har vi konstateret, at der er sket fejl i forbindelse med den kommende lønudbetaling for marts måned. Fejlen relaterer sig til feriedifferenceberegning i indeværende måned. Det betyder, at systemet har lavet en række fejlberegninger, som har ramt et antal medarbejdere negativt.
Vi er desværre meget udfordret af nogle systemtekniske fejl i forhold til håndteringen af feriedifferenceberegning i henhold til ny ferielov og arbejdsfordeling.
Vi skal nu have undersøgt, hvem der er blevet ramt af denne systemfejl samt kortlagt baggrunden for fejlberegningerne for hver enkelt medarbejder, således er der kan blive udbetalt korrekt løn. Det er imidlertid en ganske ressourcekrævende opgave. Det er derfor besluttet at udbetale et acontobeløb svarende til nettoværdien af det feriedifferencetræk, du har fået på din lønseddel i marts. Acontobeløbet vil være til rådighed på din bankkonto samme dag som marts måned løn.
Forventeligt får du en endelig og korrekt feriedifferenceberegning med april måneds løn.
Vi er meget kede af situationen og skal stærkt beklage de følger disse systemmæssige udfordringer medfører. Vi forsøger hurtigst muligt at få rettet op på fejlene.
Med venlig hilsen
HR Shared Services “