Vigtig Information

Kære kollegaer

Ledelsen afholdte igår tirsdag den 09. april 2025 et infomøde på Rotunden uden at hverken informere eller inddrage de faglige.

Mødet indeholdt bla. info om hvorfor man fra ledelsens side har fundet det nødvendigt at have et konkurrende firma ( Aviator ) til at udføre vores arbejde.

Et firma som har bedre løn end hos SGH og som har en del gode lokalaftaler.

Endvidere meddelte man på mødet, at Klubbens Træningscenter, hvis inventar er betalt af medlemmerne har fået opsagt lokalet i Personalehusets kælder pr 31. juli 2025.

Ledelsen fortæller også, at det ikke bliver genhuset hverken på Airside eller Landside af SAS. Man vil så istedet for lave et fælles trænningscenter for alle SAS medarbejdere, som bliver gratis. Ledelsen har i den forbindelse talt om at ville overtage Motionsklubbens udstyr.

Som alle nok er kendt med, er Personalehuset rykket på Landside og skal bruges som kontorer , Derfor er Klubbens kontor også opsagt. Fristen for flytningen er i slutningen af denne måned. Man har pt ikke fundet andre lokaler til Ekspeditionsarbejdernes Klub. Det skal nævnes at Cargo og Mekanikerne har både klubkontor og træningsfaciliteter, som det ser ud pt.

Fra de Fagliges side står vi tilbage som et Stort spørgsmålstegn, fordi Ledelsen desværre endnu engang ikke har valgt at inddrage os i processen.

Vi har spurgt ind til lokaler som står tomme , bla Hangar 4 og ude på COD. På COD kunne Klubben og AMR have kontor og der ville også være plads til et træningscenter . Det er åbenbart ikke en mulighed, da COD skal rives ned, men det har vi heller ikke kunne få en dato på.

Vi er heller ikke blevet inddraget i beslutningen om, at man i Pushback nu skal enten i hallen eller på rampen for at hjælpe. Vi vil jo allesammen gerne hjælpe, hvor vi kan, og vi ved også, at man gør noget ligende i de andre firmaer. Igen skal vi lige nævne : bedre løn, tørne og lokalaftaler hos dem.

Den meget berømte Danske Model består af, at Arbejdsgiver og Arbejdstager sammen finder ud af , hvordan man i samarbejde får arbejdspladsen til at fungere bedst mulig netop så det giver mening for alle parter.

Klubben vil meget gerne gøre vores arbejdsplads til den bedste i landet, men det kræver dog, at man fra Ledelsens side vil inddrage os i den proces.

Det er vigtigt for alle, at I kan få fat i os, hvis I støder på problemer på arbejdspladsen. Det ved vi pt ikke hvordan I gør, når vi ikke har et klubkontor efter denne måned.

Hvis I skulle have nogle spørgsmål i forbindelse med denne skrivelse eller noget helt andet, så tag fat i en fra bestyrelsen eller kom ned på kontoret ( mens vi stadig har det ).

Pas på jer selv og hinanden. Husk I har kun ET lønnummer.

Hilsen vores klub