Eks. Arb. Klub 28 Marts 2014
Ekspeditions Arbejdernes Klub udtaler
Stop social dumping i lufthavnen
Kædeansvar må være løsningen.
Vi følger sagen hvor Københavns Lufthavn har hyret Siemens til at lave det nye baggagebånd.
Siemens har brugt forskellige underleverandører, der har snydt og udnyttet udenlandske arbejdere groft.
På trods af at fagforeningerne har tegnet overenskomst og ført faglige sager, er dette svineri fortsat.
Vi kræver at Københavns Lufthavn påtager sig sit ansvar og får Siemens til at få styr på sine underleverandører. Det præcise udtryk for dette er kædeansvar.
Vi vil også følge op på og undersøge om underleverandører i vores eget firma arbejder på overenskomst.