Den 24.-26. januar afholdt den nye bestyrelse et vellykket 3-dages seminar.
Formålet var både at få lært hinanden bedre at kende, afstemme forventninger til hinanden, men også gennemgå en række emner i den koncentrerede tid, der var til rådighed.
Der blev gennemgået lokalaftaler. I forbindelse med gennemgang og arbejdet omkring tolkning af disse er det besluttet, at der i foråret vil blive meldt ud og åbnet op for tilmelding til fyraftensmøder under parolen ”Kender du dine lokalaftaler? ”. Fyraftensmøderne vil ske i samarbejde med 3F Kastrup – mere info følger på hjemmesiden.
Udover gennemgang af lokalaftaler og klubbens vedtægter har vi fået nedsat udvalg, talsmandsstruktur og kommende talsmandsvalg. Vi har fået forberedt lokalforhandling 2017, fået udarbejdet en forretningsorden for bestyrelsens arbejde samt opfølgning på forslag fra generalforsamlingen.
I alt nogle gode dage med masser af gåpåmod og givtige faglige diskussioner.
Med venlig hilsen
Bo, Pyrus og Ole.