Bæretilladelser

På et bestyrelsesmøde onsdag den 22/2 besluttede en enig bestyrelse at kommentere på sagen omkring bæretilladelser.
Klubben har gennem længere tid forhandlet/diskuteret med firmaet omkring tolkning af det nye direktiv for transport af våben.
Det er nu sendt til et organisationsmøde. Firmaet bliver ved med at fastholde standpunktet, at man mister sit job i SGH hvis man ikke kan godkendes af politiet til erhvervsmæssig transport af våben. Dette til trods for at man stadig er i besiddelse af sit havnekort, som man er godkendt til af PET, men firmaet vil have at alle skal kunne hjælpe alle, samtidig med at man også vil passe på firmaets brand.
Klubben finder denne tolkning meget overilet, vi er meget chokeret over den skrappe reaktion fra firmaets side, og det er samtidig en væsentlig ændring af vores ansættelsesvilkår, som vi ikke mener firmaet har oplyst klart og tydeligt nok.
Vi har efter møder med politiet, fået klarhed for at de afventer ministerens svar på om de overfortolker direktivet.
Vi afventer nogle svar fra ministeren på spørgsmål, som er stillet i folketingssalen og som han er tvunget til at svare på skriftligt.
Med venlig hilsen Bestyrelsen