Vi har været til møde med ledelsen vedrørende den varslede arbejdsfordeling, som skulle træde i kraft den 15. oktober.
Klubben har på det kraftigste anbefalet, at arbejdsfordelingen bliver lagt med hele dage fri. Dette, tror vi på, bliver efterlevet så vidt det er muligt.
Startdatoen for arbejdsfordelingen er blevet rykket til den 26. oktober og vil løbe i første omgang i en 4-ugers periode.
Firmaet informerer snarest i E-Boks om præmisserne for arbejdsfordelingen, og hvad det kommer til at betyde for den enkelte kollega.
Der vil være mange spørgsmål i forhold til a-kasse og supplerende dagpenge – disse vil blive besvaret så hurtigt det er muligt.
Det er også en mulighed at bruge tidligere udsendt link med Q & A fra FH med vejledning i forhold til arbejdsfordeling, supplerende dagpenge, a-kasse m.m.